Hej fra nyhedsdirektøren
Velkommen til nyhederne: Her er en, der er sur. Her er en anden, der er dræbt. Her er to politikere, der skændes, en bus der er væltet og storm på en tropeø. Men er de nyheder, vi læser i aviserne, på mobilen eller ser i fjernsynet virkelig den bedst opnåelige version af sandheden? Eller er de blot udtryk for, at gamle journalister, redaktører og årtiers vanetænkning har gjort det til en kendsgerning, at nyheder skal gøre dig deprimeret eller apatisk for at være rigtige nyheder? Er det en af grundene til, at unge fravælger traditionelle nyhedsmedier? Er vi medskyldige i, at megen offentlig samtale handler om brok, kritik, personlige angreb og en evindelig debat om, hvem der har skylden?
Kan det gøres anderledes?
Jeg tror det. Men vi får brug for hjælp fra jer, den næste generation af mediebrugere, til at tænke konstruktivt. Det er jer, der skal være med til at skabe fremtidens medieunivers.
Derfor: Vær med. Og ryk verden.