Brikkerne sættes sammen

I dette kapitel går vi i dybden med arbejdet som konstruktive journalister i dedikerede teams. Fundamentet er på plads, så nu skal vi skabe noget spændende indhold. Debattle er det nye redskab, som I skal eksperimentere med og bruge så tit I kan.

Vi præsenterer de nye begreber: tidsperspektivet og de tre dimensioner, så I får en større forståelse af den konstruktive journalistik samt hvor vigtigt det er at kunne aktivere modtageren. De dedikerede teams skal fortsat analysere og producere konstruktive nyheder og historier, så de nye færdigheder trænes.

Debattle

“Debattle” er Ryk Verdens! konstruktive måde at debattere på, hvor man belønnes for at lytte højere og turde skifte mening.
I de første tre kapitler har I arbejdet i dedikerede teams. Nu skærper vi blikket på betydningen af de dedikerede teams i forhold til at arbejde med konstruktiv journalistik.
I skal blive endnu skarpere i forhold til at (sam)arbejde konstruktivt. Det vil sige, at I skal gøre jer egne erfaringer med den teori, der er lært – from page to stage – og komme dybere ned i materien af konstruktiv journalistik.
Vores udgangspunkt er, at kun dedikerede grupper forandrer verden. Det handler om, at I i de dedikerede konstruktive teams formår at sætte jeres personlige holdninger og syn på spil, så der opstår uenigheder – ikke for at skændes og stædigt holde på jeres – men for at lære hinanden bedre at kende, blive klogere og udvide jeres horisont. Eller med den konstruktive journalists ord: skaffe jer nye meningsfulde perspektiver på virkeligheden.

Det dedikerede teams betydning for udførelsen af den konstruktive journalistik

I teamet gælder det om at arbejde sammen, men gerne i et konfliktfyldt forhold, hvor irritation, frustration og kompleksitet ikke skal undgås, men nærmere fremelskes, vendes og drejes.
Uenigheder og irritationsmomenter er essentielle for at lære hinanden bedre at kende, blive klogere og udvide sin horisont. Uenighederne skal naturligvis forvaltes på den konstruktive måde.
Derfor er Debattle et oplagt redskab. Det vigtige i denne måde at duellere på er ikke at få den anden ned med nakken eller mødes om den laveste fællesnævner, men at blive lyttet til, hørt, og anerkendt for det man faktisk har mest ret i eller det, der ligger tættest på sandheden.

“Er du holdt op med at slå din kone?”

Når man stiller spørgsmål skal man vare sig for at pakke en hel masse forudindtagelser ind i dem. Stak man en mikrofon i næsen på et interview-offer med spørgsmålet “Er du holdt op med at slå din kone?” antager man jo fra starten, at vedkommende har en voldelig adfærd. Om konen er blevet slået eller ej bliver nærmest irrelevant, for nu er det det eneste alle tænker på.
Spørgsmål såsom: “Hvad koster det?” eller “Hvorfor bruges der så mange penge på dette eller hint” gør præcis det samme: Det afskærer journalisten fra at høre om, hvad folk laver og hvilken værdi de skaber. Når eksperterne klager over medierne i dag, er det især denne type spørgsmål, som de er trætte af.

Her er et godt eksempel: Hvorfor koster rumskibe så meget?

Ytringsfrihed er ikke kun frihed til. Det er også frihed fra – fra fordomme og forudindtagelser og filtre, der brander, stempler og pakker verden ind. Det kræver en stor portion visdom at fralægge sig al sin mentale bagage og bare lade verden stå frem i lyset.
Eller også skal man få det bedste ud af at være doven og uforberedt. Når man ikke ved noget om det man observerer, kan man bruge sit naive objektiv til at se perspektiver, der ligger skjult for andre.
Uanset hvilken kategori man hælder til, så er vejen frem de åbne og konstruktive spørgsmåls vej.