Skab løsningsrum
Enhver knold kan påpege et problem. Det kræver en hel særlig form for genialitet at skabe rum for løsninger. Sensationsjournalistikken underholder os. Kritisk journalistik analyserer og afslører problemer, og det er godt og nødvendigt. Men når vi skal kigge fremad, diskutere visioner og løsninger eller forhindre at problemer opstår, er der brug for et andet mindset – et konstruktivt mindset! I Ryk Verden! går vi rigtig meget op i netop denne pointe. Eleverne skal se sig selv som aktive medskabere både som journalister – men især som modtagere af budskaber. Formålet med vores nyheder er at skabe håb, vise nye veje og give folk troen på, at de selv kan være med til at rykke verden i en bedre retning.