Den gamle og den nye medieverden
Medieverdenen har altid har vĂŠret i forandring og udvikling, og det gĂŠlder om hele tiden at kunne forny sig samtidig med at man holder fast i det, der er vigtigt at bevare.
I kapitel 6 sammenligner vi den gamle medieverden med den nye medieverden, fĂžr vi skaber vores egen forstĂ„else af, hvad den nye medieverden er for en stĂžrrelse. Vi gennemgĂ„r modellen âDe nye spillereglerâ som giver et overblik over de trends, der pĂ„virker samfundet i dag, herunder mĂ„den vi kommunikerer pĂ„, opfatter hinanden pĂ„, hvad vi ser som godt og skidt, og selvfĂžlgelig – hvordan journalistik og medier har forandret og stadig forandrer sig i forhold til disse trends. âšâšI opgaverne arbejder vi med at fange andres opmĂŠrksomhed og give nye perspektiver, der lĂžfter bevidsthedsniveauet, sĂ„ vi kan inspirere til ĂŠndring af adfĂŠrd og tanker. âšVi skal tage billeder og illustrere forskellene mellem den gamle og den nye medieverden, arbejde med skarpe overskrifter og interviewe bedsteforĂŠldre.
Den nye medieverden
Da forfatterne til denne bog var bÞrn, var der én kanal i TV. Det var Danmarks Radio. NÄr der ikke var flere udsendelser i fjernsynet viste man pausefisk eller et prÞvebillede.
For dine bedsteforÊldre var det normalt, at man holdt én avis, der passede til éns politiske stÄsted. De konservative lÊste Berlingske Tidende, arbejderne lÊste Aktuelt, de intellektuelle fra byen og husmÊndene lÊste Politiken, mens bÞnderne lÊste Jyllandsposten. AvisredaktÞren Henrik Cavling Þnskede, at hans avis Politiken skulle kunne rumme en bredere befolkningsgruppe, og med ham i fÞrersÊdet fik vi de sÄkaldte omnibus-aviser. I 1965 sendte Danmarks Radio den fÞrste TV-avis, hvor man fÞr blot havde vÊret vant til radio. I 1990 blev TV2 fÞdt. Og herefter var skridtet taget mod en blomstrende og rig medieflade, hvor man i dag kan vÊlte sig rundt i kanaler.
App hvaâ for noget?
TĂŠnk engang, hvor kort tid siden det er, at vi fik mobiltelefoner, iPads, Netflix, Google, Apple TV og Skype! Og hvor lang tid skal vi tilbage, fĂžr ingen vidste, hvad en app var?
De nye spilleregler
Spillereglerne for medieverdenen er lavet fundamentalt om. Man kan ikke lĂŠngere âejeâ sit publikum. Man har til gengĂŠld âadgang tilâ menneskers opmĂŠrksomhed, tid og penge.
Der er ufattelige mĂŠngder af bras derude, men verden har heller aldrig vĂŠret rigere pĂ„ bĂžger, videoer, artikler, billeder og meget andet af en ufattelig hĂžj kvalitet â og det endda gratis.
Problemet er ikke, at det du skal bruge ikke er derude. âšDet er snarere et problem, at du skal kunne finde det â og stole pĂ„, at det du finder har hold i virkeligheden.
Derfor er der ogsĂ„ et voldsomt skred vĂŠk fra âde gode historierâ â brands, ideologier og religioner â til âMIN historieâ, fordi nutidens mediebruger tĂŠnker: âFint nok med dig, men hvad har det at gĂžre med mig?â. Som medienavigatĂžrer starter vores brug med det vi har lyst til at vide mere om, hvad enten det er religioner, ideologier, killinger, sladder, nyheder, tĂžj, trĂŠning, rejser, fester eller mad. Og vi deler, spĂžrger og lytter til vores omgangskreds, som vi ofte har mere tillid til end eksperterne og autoriteterne.
Alle disse store forandringer eller transformationer gĂ„r vi igennem her i kapitlet. Modellen âDe nye spillereglerâ giver jer overblik. Og sĂ„ skal klassen i marken for at tage billeder af, hvordan trends kan ses i jeres egen verden. Et eksempel pĂ„ bevĂŠgelsen âFra ejerskab til adgang tilâ kunne vĂŠre Blockbuster overfor Netflix. Eller et billede af en CD overfor Spotify. Eller tasker og kjoler, der bliver delt fremfor kun at ville have det for sig selv. For hvorfor eje noget, nĂ„r du har adgang til det? Og mĂ„ske kan I elever endda lave projekter med de trends I bedst kan lide eller som sĂŠtter gang i mest diskussion pĂ„ netop jeres gymnasium?
Fremtiden er her allerede
Vi stĂ„r midt i en tid, hvor rigtig meget bliver vendt pĂ„ hovedet. GrĂŠnser oplĂžses mellem kĂžn, mellem nationer, mellem ung og gammel. âšDe gamle autoriteter; politikerne, lĂŠgerne, bankerne og mediehusene har mistet deres status.
Monitorering er en altomfattende trend. OvervĂ„gningssamfundet er en realitet pĂ„ godt og ondt: Har man en iPhone eller dyrker man sport med et tracking-armĂ„nd pĂ„, lader man sig allerede i dag monitorere. âšLige prĂŠcist dette emne – monitorering – er rigtig godt og vĂŠsentligt at sĂŠtte fokus pĂ„ og se gennem sensationelle, kritiske og konstruktive vinkler. Hvor meget er det ok, at andre ved om os? Hvad kan alle disse data bruges til? Er det godt for os at fĂ„ en designet virkelighed, hvor vi fĂ„r den information og de nyheder, vi interesser os for – pĂ„ den mĂ„de, der passer bedst til os? Eller skal vi udfordres pĂ„ vores viden? Handler god journalistik og medienavigation i et demokratisk samfund ogsĂ„ om frustration, irritation og nye mĂ„der at argumentere og finde lĂžsninger pĂ„? Den konstruktive journalistik siger ja – men i demokratiets sande Ă„nd skal I selv argumentere jer frem til, hvad I mener.
For ingen skal bestemme, hvad vi skal mene, men vi mÄ gerne bestemme, at vi skal mene noget.
Fremtiden er her allerede; den er bare ujÊvnt fordel, sagde forfatteren William Gibson. SÄ lad os se om vi kan fÄ samlet nogle fremtidsbrikker!
Skab Fremtiden – ryk verden
Fortidens fiskere kunne se pÄ vandet, hvor fiskene var eller om hÄrd vind var pÄ vej. SÄdan skal det ogsÄ vÊre for de dygtige, dedikerede, konstruktive gymnasiejournalister: I skal kunne se pÄ verden, hvilke Êndringer der langsomt, men sikkert er pÄ vej, og I skal kunne fornemme, hvor de gode historier opstÄr.
For sÄ bliver fremtiden mindre farlig, og muligheden for at forberede os konstruktivt eller selv vÊre med til at forme den, bliver meget stÞrre.