En involverende, innovativ tilgang til danskfaget
I Danskfagets bekendtgĂžrelse stĂ„r der, at eleven bl.a. skal âdemonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationenâ. Men betyder det, at det er nok at kunne lire nyhedskriterierne af, tegne en nyhedstrekant og dissekere en reportage for sproghandlinger?
SelvfĂžlgelig ikke.
Eleverne skal vÊre aktive, reflekterende medie-medskabere
Du, om du er lĂŠrer eller elev, er en aktiv mediebruger i et medieret samfund. BemĂŠrk, at vi ikke skriver medieforbruger. Du modtager ikke passivt budskaber fra fĂ„ udvalgte kilder, som om du kĂžbte en vaskemaskine fra en fabrikant. Du er en medskaber, der sĂžger, filtrerer, indtager, bearbejder, modellerer og selv sender egne tanker og perspektiver ud i verden. Ryk Verden! er henvendt til lĂŠrere og elever, der vil tage aktivt stilling til mediebrug â bĂ„de de trykte, de elektroniske og de sociale medier.
IÂ skal ikke lave mere journalistik. IÂ skal lave bedre journalistik
Fra mere til bedre
Succes i medieverdenen kan i fremtiden ikke mĂ„les i âmereâ, men skal mĂ„les i âbedreâ, dvs. ikke i antal artikler man har skrevet, antallet af kliks og likes man fĂ„r, eller i oplagstal eller antal abonnenter. I den nye medieverden handler det i stedet om at kunne involvere sin mĂ„lgruppe i meningsfulde samtaler om det man har pĂ„ hjerte. âBedreâ journalistik og medieanvendelse mĂ„ler sin succes som âgĂžr det bedre og giv det videreâ. Dvs. nĂ„r eleven kigger pĂ„ verden og formidler det han eller hun ser, sĂ„ skal de tilfĂžre det noget unikt, som kun de kan gennem deres perspektiv, og det skal vĂŠre sĂ„ godt, at det forĂžger mĂ„lgruppens bevidsthed i en sĂ„dan grad, at de ikke kan lade vĂŠre med at ĂŠndre adfĂŠrd â og som minimum dele det med andre.
Nye journalister i en ny medieverden
Verden har brug for bedre journalister! Det betyder ikke, at dem vi har nu er dÄrlige, det betyder bare, at det de lÊrte passede til en anden medievirkelighed. Jo mere kompleksitet, jo mere data, information, larm og ballade, jo mere bliver der behov for kvalitetsfiltre og fordybelse. Verden kan ikke undvÊre journalister, der kan deres hÄndvÊrk, som forstÄr den nye medievirkelighed og som har opnÄet erkendelsen af, at bliver vi ved med at dÊkke Israel-PalÊstina-konflikten pÄ den samme mÄde, som vi altid har gjort, sÄ er vi ogsÄ med til at reproducere den.
Kan du fange folks opmĂŠrksomhed med et konstruktiv perspektiv, kan du fastholde det kritiske blik uden at forfalde til hverken negativ skepsis eller lalleglad jubeloptimisme? Kan du formidle det pĂ„ en mĂ„de, der skaber helhed, overblik og energi hos andre til at gĂžre noget andet end man plejer â sĂ„ er du en konstruktiv journalist, der klĂŠder dit publikum pĂ„ til at vĂŠre aktive medskabere.
Journalistikken âunder constructionâ
Journalistik inddeler vi i tre: sensations-journalistik, kritisk journalistik og konstruktiv journalistik. De har hver deres styrker og svagheder, og kan lÞse forskellige opgaver. Vi lÊgger i denne bog sÊrlig vÊgt pÄ den konstruktive journalistik og pÄ hvordan eleverne kan lÄne det bedste fra de andre to: nemlig opmÊrksomhedsskabelsen fra sensationsjournalistikken og problemfokuseringen fra den kritiske journalistik.
Den konstruktive journalistik vil dog noget andet og mere:
I stedet for at vÊre objektiv i betydningen neutral observatÞr arbejder vi med at vÊre et objektiv, dvs. eleven er et perspektiv pÄ verden, der lukker lyset ind. Hvad eleverne tÊnker, mener og interesserer sig for er helt afgÞrende og essentielt. Eleverne skal opfordres til at mene noget og have holdninger til, hvad der sker omkring dem. Men ogsÄ til at lytte til de andre, og Êndre holdning i takt med at de bliver klogere.
Dedikerede teams
Konstruktiv journalistik kan kun finde sted i teams â netop for at fĂ„ mange perspektiver med og hjĂŠlpe hinanden med at âlytte hĂžjereâ til verden.
Derfor arbejder vi i bogen ogsĂ„ med âden journalistiske hjerneâ; hvordan man skal kunne opsĂžge irritation, fralĂŠgge sig fordomme, give de andre ret nĂ„r de fortjener det og belĂžnne sine debattĂžrer for at turde skifte mening.
âSĂ„â der battleâ, siger de konstruktive gymnasie-journalister, nĂ„r der opstĂ„r konflikt og uenighed, og de Ăžver sig i at mediere og skabe ny enighed og virkelighedsopfattelse.
Vi arbejder med at kunne rumme kompleksitet, og ikke vÊre bange for det man ikke forstÄr. Om at lade historier opstÄ over tid og tiltrÊkke dem i stedet for aktivt at opsÞge dem. Verden er ikke sort/hvid, men fyldt med farver. Ikke enten/eller, men bÄde og.
Vi arbejder med at vinkle allerede fortalte historier og nyheder konstruktivt, altsÄ kigge fra fortiden eller nutiden og fremad.
Men den konstruktive journalistik vil i Ă„rene der kommer have sin helt store berettigelse ift. at kigge fra fremtiden og tilbage:
Data-journalistik, nye teknologiske redskaber, socialpsykologisk forstĂ„else og sĂ„kaldt âpredictive analyticsâ gĂžr det i dag muligt at lave ânyhederne i morgenâ. I dag kan man f.eks. forudse hungersnĂžd i Etiopien 18 mĂ„neder fĂžr det sker. Man kan forudse epidemier lĂŠnge fĂžr de rammer os ved at fĂžlge, hvor mange der kĂžber medicin eller skriver, at de nyser pĂ„ twitter eller man kan finde nye sammenhĂŠnge med google trends. Og vi kan forberede os pĂ„ den nĂŠste finanskrise, vi kan investere i de rigtige ressourcer eller trĂŠffe meget mere oplyste politiske beslutninger, bĂ„de lokalt og globalt â hvis nogen hjĂŠlper os med at gĂžre det.
Fremtidens konstruktive journalister skal ikke lĂžse problemerne. De skal pĂ„pege problemerne og skabe lĂžsningsrum, der gĂžr det muligt for andre at forebygge, lĂžse og undgĂ„ dem â og de skal give os energi, overblik og mod til selv at kunne rykke verden.