Kan du tælle?

Hele klassen ser denne video sammen. Når videoen er slut skal spørgsmålet besvares: Hvor mange gange afleverede de hvide spillere bolden? Er alle enige eller er der stor variation?
Se nu videoen en gang til uden at tælle, men med et åbent perspektiv. Var der noget I gik glip af? Og hvis ja, så diskuter hvorfor I ikke så det samme i anden omgang. 
Hvordan kan pointerne oversættes til jeres arbejde som journalister? Findes der eksempler på nyhedsformidling – gerne aktuelt – hvor medierne ved at fokusere på én ting misser noget andet og måske vigtigere? Hvis I skal høste fordelene ved at være flere i et team, kan I så lave en huskeregel eller et princip for, hvordan I skal agere?