Ny medieverden – nye nyhedskriterier

I dette kapitel er modellen “Mindsettet for en journalist” omdrejningspunktet. Vi skal diskutere, hvad journalistik er (principper), hvilke former for journalistik der udĂžves (kriterier), og vi introducerer et nyt sĂŠt af nyhedskriterier, nemlig de konstruktive. ‹‹Kapitlet gĂ„r dybere ind i de tre journalistiske kategorier og ser pĂ„ deres gode, dĂ„rlige og neutrale sider. Med modellen i hĂ„nden kan eleverne navigere i mediestrĂžmmen og aflĂŠse, hvilke knapper journalisterne trykker pĂ„ for at fĂ„ opmĂŠrksomhed eller dĂŠkke deres historier.
I opgaverne skal eleverne have fokus pÄ at Êndre retningen pÄ strÞmmen ved at twiste deres historier i den konstruktive retning. Her kan de konstruktive nyhedskriterier anvendes som mÄl for succes. Man kan arbejde med aktuelle nyheder, eller man kan tage i felten og gÄ i gang med at producere sine helt egne konstruktive nyheder.

Journalistens nye kriterier

Modellen “mindsettet for en journalist” er en af de vigtigste modeller i denne bog. Hensigten med modellen er at fĂ„ et andet blik pĂ„ nyhedsstrĂžmmen og blive bedre til at navigere samt finde mening. Eleven skal kunne se, nĂ„r der i medierne trykkes pĂ„ de “billige knapper” for at fange opmĂŠrksomhed, og eleven skal kunne forklare forskellene pĂ„ god og dĂ„rlig journalistik indenfor sensations-journalistik, kritisk journalistik og konstruktiv journalistik.

mindset model

Plus, minus og neutral

Sensationsjournalistik fĂ„r ofte skyld for at vĂŠre dĂ„rlig journalistik, mens den kritiske er “den rigtige”, men sĂ„dan forholder det sig ikke. Alle former for journalistik har deres berettigelse og deres fordele og ulemper. De kan alle vĂŠre dĂ„rlige, neutrale eller gode.
I mindset modellen er dette skitseret som plus, minus og neutral: neutral er, nÄr den pÄgÊldende journalistik lÞser sin opgave, som den skal. Positiv er, nÄr journalistikken er i sin bedste udgave og negativ, nÄr den er i sin vÊrste version.
Jo hĂžjere op i modellen, man kommer, jo hĂžjere ambitionsniveau.
TÊnk pÄ det som stjerne rating pÄ et hotel. Hvis du vil Äbne et 5-stjernet hotel, sÄ Äbner du et 5-stjernet hotel. Du starter ikke med at bygge et 1-stjernet, nÊste Är et 2-stjernet osv.
PĂ„ samme mĂ„de starter man ikke sin journalistkarriere som sensations-journalist og arbejder sig op. Man vĂŠlger den form, der passer til ens smag og ambition – og opgavens formĂ„l. Og konstruktiv er Ăžverst, fordi det altsÄ  bare er svĂŠrere at vĂŠre konstruktiv end kritisk. Og nogle gange skal man igennem det kritiske for at kunne vĂŠre konstruktiv.

Modellens lodrette del – principperne

Principperne for en journalist er de samme, som de altid har vÊret: journalister er og har altid vÊret sandhedssÞgende, nysgerrige personer, der formidler budskaber med den hensigt at pÄvirke os. Det kan vÊre i det smÄ; f.eks. hvilke skoletasker der er bedst at kÞbe til bÞrn eller hvilke dingenoter, man kunne Þnske sig til jul. Det kan vÊre om det lokale miljÞ, hvor man skriver om fodboldklubben, hvem der er blevet gift eller dÞr eller den musical, der spilles pÄ gymnasiet. Det kan vÊre med udgangspunkt i det nÊre; f.eks. om vores sygdomme, kÊledyr, arbejdspladser, familiemÞnstre, reality stjerner eller madprogrammer. Det kan vÊre med afsÊt i de store spÞrgsmÄl, f.eks. om EU, krige, katastrofer, storpolitik osv. Eller det kan vÊre historisk eller fremtidsorienteret, hvor man f.eks fortÊller om nye detaljer i mordet pÄ Kennedy eller spekulerer, hvad der sker, hvis temperaturen I verden stiger.

Journalistikken bliver fĂžrst dĂ„rlig, nĂ„r den ikke lever op til sine forpligtelser – altsĂ„, nĂ„r man ikke agerer indenfor sine definerende principper. Det nytter ikke at vĂŠre supergod til at formidle, hvis ikke det man siger, er sandt. Det nytter ikke noget at have en fantastisk historie, der kan ĂŠndre verden, hvis ikke man kan finde ud af at formidle den. Og hvis ikke man kan mĂŠrke nysgerrigheden, interessen og sulten efter at bringe noget spĂŠndende til modtageren, sĂ„ mister journalistikken sin nerve. Tager man chokoladen ud af en chokoladekage, sĂ„ er det ikke lĂŠngere en chokoladekage. Det er bare kage. Det er et definerende princip for en chokoladekage, at der rent faktisk er chokolade i den.

Journalist er ikke en beskyttet titel – man skal ikke have en uddannelse for at kalde sig journalist. Man kan heller ikke blive smidt ud af klubben, hvis ikke man gĂžr sit arbejde ordentligt. Det betyder, at der i branchen – ligesom i alle andre brancher – er brĂ„dne kar; mange lurifakser, paparazzier og “para-journalister” – dvs. mennesker, der “som parasitter nĂŠrer sig ved at udnytte journalistikken for at fremstille deres arbejdsgivere i et smukt skĂŠr eller svĂŠrte deres modstandere” (definition: Michael Schudson). Der sprĂžjtes hele tiden masser af lavkvalitetshistorier ud, som man skal skynde sig at sluge for ikke at fĂ„ en en dĂ„rlig vekao-smag i munden.

Men at andre laver bras for at sÊlge noget eller fange folks opmÊrksomhed er ikke en undskyldning for, at vi skal gÞre det samme. Vi mÄ bare gÞre os mere umage og skabe nye dedikerede fÊllesskaber og rammer, der sikrer, at vi ikke behÞver at at sÊlge ud af vores principper. At sÊlge ud lÞnner sig som regel pÄ kort sigt, men undergraver ens fundament for at kunne skabe noget godt pÄ langt sigt.
Al journalistik deler som udgangspunkt de samme principper – at vĂŠre nysgerrig, pĂ„virkende, formidlende og sandhedssĂžgende. Alle principper skal vĂŠre tilstede. Kvaliteten af indholdet stiger, jo bedre et princip udfyldes, mens det der er for lidt af, begrĂŠnser kvaliteten. Hvis man f.eks. er svag pĂ„ det sandhedssĂžgende og stĂŠrk pĂ„ formidling, vil det give en stĂžrre effekt eller forlĂžsning at tjekke op pĂ„ fakta og sikre at det man udkommer med, har hold i virkeligheden. Hvilket desvĂŠrre ofte drĂŠber en god historie
 Og det bringer os videre til:

Modellens vandrette del – kriterierne

Kriterierne for den konstruktive journalist er svĂŠrere at leve op til end for den sensationelle og kritiske journalistik. Det fordrer en stĂžrre indsats og et hĂžjere bevidsthedsniveau at vĂŠre konstruktiv – simpelthen fordi man skal gĂžre sig stĂžrre umage. Jo hĂžjere vi bevĂŠger os op i modellen, jo svĂŠrere bliver det. Nu skal der sĂŠttes fokus pĂ„ visioner, nye muligheder, pĂ„ interaktion, pĂ„ at fĂ„ folk til at ĂŠndre adfĂŠrd og holdning, pĂ„ meningsfulde samtaler, pÄ at skabe overblik og vise sammenhĂŠnge, pĂ„ at motivere og engagere.

Det man mangler fylder mest

Du kender det sikkert selv – hvis du fĂ„r gode karakterer er det dejligt. Hvis ikke du fĂ„r dem, er “hele livet Ăždelagt”. Hvis du er mĂŠt er du glad; og hvis du er sulten, sĂ„ kan du nĂŠsten ikke tĂŠnke pĂ„ andet. Hvis man har kĂŠrlighed i sit liv er man tilpas, hvis ikke opfyldes man af et sort hul.
For at kunne navigere i fremtidens mediehav skal man vÊre bevidst om alle de kneb og smarte tricks, der lokker og lurer. Man skal have et hÞjere bevidsthedsniveau og vi skal ikke fornÊgte, at vi tiltrÊkkes af tabuer, sladder, nÞgne mennesker, Þl, fis og hornmusik.
Vi mĂ„ gerne kigge – men derefter skal vi gĂžre os fri af fortidens abehjerne og vores egen tilbĂžjelighed til negativitet. Vi skal kunne se pĂ„ os selv udefra og i andre perspektiver. Og vi skal turde vĂŠre naive og tro pĂ„ det bedste. Vi skal turde eksperimentere og give plads til at sige dumme ting.

Alle kneb gĂŠlder

Det bedste af det hele er, at vi gerne gerne mÄ bruge de samme kneb. Vi skal bare gÞre det bedre. Den konstruktive journalist mÄ hellere end gerne bruge det bedste fra alle verdener: brug sensations-journalistikkens evne til at underholde og samle, til at fange folks opmÊrksomhed og fÄ os til at snakke med hinanden. Og den kritiske journalistiks evne til at analysere problemer og stille gode spÞrgsmÄl.

TĂ„lmodighed bliver en dyd igen

Det kan hurtigt virke meget stort og kompliceret. Og skulle man udkomme hver dag pĂ„ forsiden, ville det sikkert ogsĂ„ vĂŠre umuligt. Konstruktiv journalistik tager tid, krĂŠver fordybelse, tĂ„lmodighed og “at kunne vĂŠre i verden”.
Hvis du vĂŠlger journalistik som en karrierevej, sĂ„ tĂŠnk pĂ„ dig selv som en Sherlock Holmes, der kan se alt muligt, som andre ikke ser – og som pusler en masse brikker sammen, der fĂ„r alle andre til at sige “ahaaaa”.
Pelle Pelikan er ogsĂ„ en god rollemodel: han sejler rundt pĂ„ det god skib Mary med sine venner. De ved aldrig rigtig, hvor de kommer hen, men det er altid et eventyr. Og Pelle er beredt – han har i nĂŠbet vaffeljern, fukssvanse, rebstiger og strikkepinde, for man ved jo aldrig

PÄ samme mÄde samler de konstruktive journalister hele tiden brikker, perspektiver og ideer fra verden med deres mange objektiver.
Og sÄ bruger de deres hjerner og deres teams til at samle brikkerne til nyheder og historier.
Endeligt er det jo heller ikke et succeskriterium at kunne skrive spalte op og spalte ned, hvis man ikke har noget pÄ hjerte! Det gode billede, det fantastiske overblik eller den helt rigtige overskrift kan nogle gange sige alt, hvad der er vÊrd at sige.