Objektiv? eller et objektiv?

Journalister har altid efterstræbt at være objektive, det vil sige at være neutrale observatører, der gengiver “hvad der sker ude i verden” uden at påvirke den. I nogle sammenhænge kan det måske godt lade sig gøre. Om vi tror jorden drejer rundt om solen eller solen drejer rundt om jorden, påvirker hverken solen eller jordens bane.
Men i takt med at verdens magthavere, ledere og alle mulige andre forholder sig til, hvad pressen skriver eller selv hyrer journalister til at spinne deres historier, bliver det svært at fastholde journalistikken som en neutral instans. Medierne er på godt og ondt med til at forme vores virkelighed. Der findes masser af god journalistik, men den drukner nemt, når der jagtes seertal med drama, konflikt og ofre. Som en elev udtrykte det, bliver man hurtig træt af “død og store patter”.
I dette kapitel blander vi erkendelsesteoretiske spørgsmål med Danskfagets argumentationsanalyse og meningsdannelse. Gennem opgaverne skal eleverne opleve, at nyhedsstrømmen ikke bare skal brage ind i hovedet på én, men at man med ret simple teknikker kan filtrere den og navigere i den.

Det konstruktive mindset – vær et objektiv på verden

Den kritiske journalistik vælger et perspektiv og går ud i virkeligheden for at be- eller afkræfte sin antagelse; ofte med det formål at finde en skurk eller et offer. If it bleeds it leads, har været den kritiske journalists mantra i mange år.
Den konstruktive journalist lader historierne opstå ved at suge verden ind og omsætte den til ord, billeder og fortællinger.
Den kritiske journalist har en tilbøjelighed til at ville sætte argumenter op som for eller imod: Man er ven eller fjende. Verden er enten sort eller hvid. Og har man en ekspert, der mener ét, gælder det om at finde en anden ekspert, der mener det modsatte.
Den konstruktive journalist udvikler et holistisk tunnelsyn: de har både blik for helheden, og kan zoome ind og fokusere på udvalgte områder. Objektivitet tilstræbes ved at komme hele vejen rundt – ved at have mange perspektiver på den samme sag. Derfor foregår konstruktiv journalistik bedst i konstruktive teams og fællesskaber med stor diversitet.
Du skal øve dig – ikke i at være objektiv, men i at være et objektiv. Tænk på journalistik som den linse fotografen sætter foran sit kamera for at lukke lys ind: objektivet kan skiftes ud og dermed får du mange forskellige perspektiver på verden.

I dette kapitel skal vi træne:

• at opleve verden gennem dine egne øjne: det du synes er interessant, er interessant! Væk din passion!
• at se verden gennem de andres øjne: tage fat i både fordomme, overraskelser og aha-oplevelser! Vær nysgerrig!
• at se bagom egne og andres interesser! Tænk selv!
• at dele, forbedre og sætte sig ud over egne fordomme eller den dårlige vane med at slå sig selv oveni hovedet, fordi man ikke er klog eller dygtig nok!

Historierne opstår gennem dig og dit team, så sug verden ind, tyg på den og send den videre i ord, billeder, lyd og meget mere. Historierne er derude!

Objektiv – at være eller ikke være

Hvad mener vi, når vi siger, at vi betragter noget “objektivt”? Den nemme måde at beskrive det på er selvfølgelig, at det er det modsatte af at være subjektiv: at man kigger på verden neutralt, fordomsfrit og sagligt. Man tilstræber en ikke-dømmende og ikke-forudindtaget indstilling, så man kan videreformidle det sande og virkelige.
Objektiviteten har siden journalist og avisredaktør Henrik Cavling (1858-1923) været et adelsmærke for journalister. Journalisten skulle være en Gentleman of the Press, som ikke skulle stå mellem læseren og begivenheden, men tværtimod neutralt og objektivt formidle det han var vidne til. Men journalistisk objektivitet er en illusion, for lige så snart en tekst sendes ud til en modtager, vil der altid være en afsender og dermed en subjektiv mening bag; også selv om denne afsender tilstræber at være nok så objektiv.
Også i naturvidenskaben har objektivitet været en hjørnesten; en hjørnesten, man har forkastet. Selv kvantefysikken har erkendt, at det ikke kan lade sig gøre at se på verden objektivt. Den, der kigger, påvirker nemlig altid, det der kigges på.
Einstein sagde det på denne måde:”Virkeligheden er blot en illusion, omend en meget vedholdende én”.
Det kan virke meget abstrakt, men i realiteten betyder det f.eks. at to mennesker kan være dybt uenige selvom de begge har ret. Det betyder, at ét perspektiv aldrig kan være nok, for det viser et alt for simpelt udsnit af en sikkert meget kompleks virkelighed.
Journalister, der vil tilstræbe at være objektive, skal derfor gøre det ved at få rigtig mange perspektiver med – ikke kun for og imod eller én ekspert der mener én ting sat overfor en anden, der mener det modsatte. Det kræver selvfølgeligt også nogle andre rammer, mere tid til fordybelse og mere kvalitet i processen. Noget som de moderne mediehuse måske slet ikke kan omstille sig til og som blogosfæren er skabt til? Det vender vi tilbage til i fremtidskapitlet.

Jagten på sandheden

Journalister har altid været sandhedssøgende – fra den socialt indignerede samfundsomvælter til den frække forsiderytter, der trækket tæppet væk under kendisser og magthavere for at afsløre, at de ikke har noget på.
Den konstruktive journalist jagter oplysningen. Man siger, at alle mennesker gør det bedste, som de kan ud fra deres perspektiv og bevidsthedsniveau. Det er det, den konstruktive journalistik især kan bidrage med: at vise os nye perspektiver og øge vores bevidsthedsniveu på samme måde som objektivet på et kamera indfanger lys, og dermed kan gengive et udvalgt perspektiv på virkeligheden.

Objektiver skal man have mange af

De konstruktive journalister er nysgerrige og altid på jagt efter nye måder at se verden på. Men da de godt ved, at objektivitet aldrig opnås, men altid skal tilstræbes, udfordrer de deres fordomme og antagelser i deres konstruktive, dedikerede teams.
Sammen undersøger teamet, hvordan man kan formidle et billede af virkeligheden og fange en stemning, så andre kan se, hvad man ser og mærke, hvad man mærker. Modtageren skal kunne få overblik og selv tænke nye tanker. Og det er da en fantastisk ting at beskæftige sig med: at formidle historier om verden, der inviterer til at modtageren får lyst til at skabe sig et nyt perspektiv og reagere på det på en oplyst måde! Og så lytte til, hvad der sker, så man kan udvikle på sin historie i samspil med omverdenen.
Konstruktive journalister vil kunne se problemerne komme i så god tid, at det bliver muligt at undgå dem. Sensationsjournalistikken og den kritiske journalistik gør faktisk ofte problemerne værre ved f.eks. at skabe panikstemning lokalt, når der er ebola-udbrud i Afrika. Eller ved at sende live, når terrorister hugger hovedet af et gidsel. Deres respons vil som regel være “How can we not?.” Eller “De andre gør det jo også”.
Tilbage står vi med behovet for noget bedre. Og med spørgmålet: “Mon ikke der findes en tredje vej? En mere konstruktiv af slagsen?”.
Jo, der gør.