Terror, epidemier og katastrofer – you like?
Forestil dig, at du arbejdede på en pyramide i det gamle Egypten. Du vidste ikke ret meget om verden, og hvis du følte samhørighed med andre, var det fordi du gik op og ned ad dem hver dag. I industrisamfundet blev folk meget mere bevidste om, at der var andre “derude”, men hvis man følte fællesskab var det primært, fordi man havde det samme arbejde eller delte den samme tro eller ideologi.
I dag begynder vi at føle samhørighed med andre – bare fordi de er mennesker. Da der var jordskælv på Haiti strømmede hjælpen til. Måske det kan gøres bedre? Måske det er ukoordineret, men det er en spændende udvikling. Verden har store, tunge og komplekse problemer.
Hvordan kan journalistikken bidrage til deres løsning og fremme den spirende, globale samhørighed?