Tænk tanker der ikke er tænkt før
Ifølge nyhedsdirektør Ulrik Haagerup er det pressens opgave at gøre folk klogere ved at formidle ”den bedst opnåelige version af sandheden”, som Watergateskandale-journalisten Carl Bernstein udtrykker det. Det betyder, at man som journalist skal se verden med begge øjne, og ikke kun gå efter den historie, som bekræfter det, man selv synes i forvejen.
Se med her, når nyhedsdirektøren på World Economic Forum fremlægger sit syn på fremtidens nyheder, som ikke kun fokuserer på sensation, død og ødelæggelse, men hvor også den konstruktive journalistik har sin berettigelse. Læg i din undervisning gerne vægt på den krøllede hjerne og de skæve tanker. Elever, der skal rykke verden, skal tænke tanker, der ikke er blevet tænkt før!